Det Danske Spirekor 230917 Fotos af Kim Matthai Leland 43 2

  

KOR MED KROPPEN


Flere kirker tilbyder børn at synge i kor. Her oplever de et musikalsk fællesskab, der er med til at forme dem som mennesker.
Reportage fra en eftermiddag med Gentofte og Jægersborg kirkers spire- og børnekor 
Af Trine Lacoppidan Kæstel
 
”A-I-AAA-I-A-I-A-I-AAA”. Stemmerne glider op og ned som en elevator.  ”O-I-OOO-I-O-I-O-I-OO”.
Dagens prøve i børnekoret er i gang. 20 piger og fire drenge mellem otte og ti år er kommet i Jægersborg Sognegård denne frostklare eftermiddag i december. Nu står de på strømpesokker i rundkreds med lysende øjne og åååbne munde.  Der bliver rystet arme og rumper, trukket i laaange reb, hænderne bliver dyppet i fiktive cremebøtter, som bliver gnedet grundigt ind i huden på arme og ben. Børnene mærker sig selv.
”Nu tager vi det kolde gys fra Øresund!” Dirigent Pia Boysen synger for, og straks efter lyder det klart og gysende: ”Uuuuuuhh!”
Børnene udforsker deres stemmer og eksperimenterer: Hvor højt kan de komme op? Hvor forskelligt kan de lyde?
Gentofte og Jægersborg Kirker er gået sammen om korarbejdet og har i fællesskab ansat Pia Boysen som korleder. Hun er uddannet organist og børnekordirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. 
 

 

Kroppen husker


”SCCHHH! Ikke snakke!”  Børnene er straks med igen: Musikken er vigtig. Det er alvor. De skal prøve mere.
Den ene aktivitet løber sammen med den næste i et langt flow. Der er sjældent pause, så børnene bliver ikke overladt til sig selv, men er hele tiden i gang med det fælles.

Vi er midt i december måned. Pianisten slår tonen an til Dejlig er den himmel blå.
”Bare gør som jeg,” siger Pia, og så begynder kredsen at synge og danse nogle enkle trin.
”Der skal ikke være så mange ord, og det skal ikke være intellektuelt eller noget, man skal forstå. Man skal bare gøre det! Kroppen er med, og kroppen husker,” forklarer Pia Boysen.
Rudolf med den røde tud bliver sunget med lukkede øjne.
”At synge sammen er sårbart og intimt. Man skal turde give sig selv. Det kræver en tryg ramme – det er rigtig vigtigt,” fortsætter hun.

 

Læring, der ikke kan måles


Når børn synger i kor, udvikler de sig i fællesskab med andre, de får styrket deres selvtillid, sociale evner og selvstændighed.
”Her tæller det samlede resultat og den fælles oplevelse i modsætning til den individualistiske tidsånd, vi lever i,” siger Pia Boysen.
Og i modsætning til anden undervisning er der ingen krav om præstation.
”Der er efterhånden så få steder, hvor man dyrker det ikke målbare,” siger hun.
Efter tre kvarters sang og leg er der pause. I dag er der nyfalden sne, som frister udenfor, så børnene drøner ud. De mødes her en gang om ugen, men kender ellers ikke hinanden. ”Jeg kan godt lide at synge, og så kan man få nye venner,” fortæller Laura.
En af pigerne er blevet kørt af sin mor, Hanne Harvig.
”Emilie spillede violin. Men så begyndte det at blive surt, når vi skulle minde hende om at få øvet sig, og hun ikke havde lyst til at spille. Men så hørte jeg om koret her,” siger Hanne Harvig, der glæder sig over, at hendes datter på den måde får musikken med sig i sit liv. ”Det er bare så vigtigt at opleve den glæde og energi, musikken giver,” siger hun.
Pia pifter børnene ind igen. Katrine på ti når lige et ekstra glas saft:

”Man bliver så tørstig af at synge og af at være ude.  Jeg har sunget her i et år. Jeg ELSKER det!” siger hun, og hendes ansigt flækker i et stort smil mellem de røde kinder. Så suser hun ind til de andre.

 

At udtrykke sig


Næste vers synger børnene to og to, mens de ser hinanden i øjnene. Og næste vers med en ny makker, de ikke kender så godt.
Så står de i rundkreds og taler til hinanden på et uforståeligt sprog. ”Uden at røre og uden at grine!” Der undslipper nu alligevel mange små fnis, og luften er fyldt med energi.
”De lærer også at udtrykke sig. Det er der mange voksne, der aldrig rigtig har lært,” mener Pia Boysen.
I den næste sang kommer fire børn ind midt i rundkredsen med en bold mellem sig. De synger så en linje ad gangen og kaster bolden hen til den, de vælger, skal synge den næste linje.
”Det kræver koordinering og en god motorik. Hvis man skal kaste en bold, mens man synger til en anden, der skal synge den næste linje, skal man faktisk tænke forud,” siger Pia Boysen. 
”Det, jeg gerne vil – det handler vel om at give folk et godt liv…”